om

Genner Hallens historie.


Interessen for en hal i Genner startede tilbage i 1977, hvor borgere i Genner startede en støtteforening til opførelse af en idrætshal. I nov 1979  afholdtes den stiftende generalforsamling for den selvejende institution Genner Hallen. Der var 2 hovedopgaver: Forrente de bidrag som foreningen modtog - samt overbevise kommunalbestyrelsen i Rødekro kommune om det fornuftige i at bygge en hal i Genner. At forrente pengene  var den nemmeste del på det tidspunkt - men at overbevise kommunalbestyrelsen, var en helt anden sag. Vi fik besked om, at man ikke havde planer om at støtte en hal i Genner for nuværende eller i nærmeste fremtid. Vi fortsatte for med at samle penge ind.


Først i 80'erne skulle der laves lokalplan over hele kommunen, og ved hjælp af et stort samarbejde af flere af byens borgere, lykkedes det at få en idrætshal medtaget i den endelige lokalplan, som udkom i 1985. Genner Hallen kom for første gang på kommunens budget for 1990. Det blev der bare ikke noget ud af. Genner Hallen blev slettet af budgettet. Igen tog byens borgere kampen op med politikerne. Med megen engagement lykkedes det atter at få et halbyggeri på budgettet i 1993.  Så med en egenindsamling på lige over 1 million kr og et tilskud fra Rødekro kommune på 2,75 millioner lykkedes det endelig af få ønsket fra 1977 at gå i opfyldelse.


Den 11 dec 1993 var der indvielse på Genner Hallen efter 16 års sej kamp fra engagerede Gennerborgere.